Mailformular   Sitemap   Udskriftsvenlig  

3. Karrés Gårdlaug

Hjem > For ejendomme > Referater > 2007

Ordinær generalforsamling 2007

Generalforsamlingen blev afholdt onsdag den 30. maj 2007 kl. 19 i Vesterbro Kulturhus, Lyrskovsgade 4, lokale 3.

Til stede:

Jean Seidler, Sankelmarksgade 1/Dybbølsgade 57-59 (formand og referent)
Ole Nørgaard Nielsen, Sankelmarksgade 13-15, (bestyrelsesmedlem og dirigent)
Else Marie Jensen, Sdr. Boulevard 76/Sankelmarksgade 21 (bestyrelsesmedlem)
Heidi Jæørgensen, Datea

Dagsorden:

1. Valg af dirigent og referent
2. Aflæggelse af årsberetning for det forløbne år
3. Forelæggelse af regnskabet med revisionspåtegning til godkendelse
4. Forelæggelse af budget for næste år regnskabsår samt forslag til revideret budget for det indeværende år til godkendelse
5. Valg til bestyrelsen
6. Valg af to suppleanter
7. Valg af statsautoriseret eller registreret revisor
8. Forslag
9. Eventuelt

Referat:

Ad. 1. Ole blev valgt til dirigent og Jean blev valgt som referent. Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indkaldt og beslutningsdygtig.

Ad. 2. Formanden aflagde en ganske kort årsberetning qua bestyrelsens lave ambitions- og aktivitetsniveau i det forløbne år.

Alt det praktiske vedrørende gården har fungeret som det plejer, på godt og ondt.

Arealet bærer præg af beboernes afslappede holdning til såvel dagrenovation som storskrald. Ydermere er en mindre gruppe drengebørn vældig flittige brugere af anlægget, hvilket kan ses, også på gårdmandens brug af tid på forskellige opgaver.

Det er blevet vedtaget at genopføre det nedbrændte henholdsvis storskraldsskur og cykelskur i en kombi-udgave. Ansøgning om byggetilladelse ligger i skrivende stund til behandling hos kommunen på 15. uge. Forsikringsdelen arbejdes der også fortsat på, da bestyrelsen mener, at forsikringsselskabet sidder lidt tungt på pengene.

Ad. 3. Regnskabet for 2006 blev forelagt og godkendt.

Ad. 4. Budgettet for 2008 samt revideret budget for 2007 blev forelagt og vedtaget.

Ad. 5. Jean Seidler blev valgt som formand for to år.

Efter forhandlinger vælges bestyrelsen med følgende sammensætning:

  • Jean Seidler (formand)
  • Ole Nørgaard Nielsen (ikke på valg)
  • Nikolaj Paaby (ikke på valg)

Ad. 6. Som suppleanter vælges:

  • Else Marie Jensen

Ad. 7. Generalforsamlingen genvalgte Revisionsinstituttet som laugets statsautoriserede revisor.

Ad. 8. Der var ingen indkomne forslag.

Ad. 9. Ingen ønskede at diskutere noget.

Nyheder

Næste cykeloprydning

bliver d. 5. marts 2024. Vi sigter efter fremover at gennemføre to cykeloprydninger om året i henholdsvis uge 10 og uge 40. Du kan læse mere om cykeloprydninger her.

"Private" områder

Etablering af udgang fra stuelejlighederne direkte til gården

Beboere i stuelejlighederne skal søge gårdlauget om tilladelse, hvis man ønsker at have udgang direkte ud til gården, da det kan have indvirkning på gården. Gårdlauget skal søges. Sådan er reglerne, men det er også vigtigt, at beboerne på forhånd er indforståede med, at de i forbindelse med den planlagte udgang til gården ikke ”ændrer gårdens udseende”. Beboernes ret standser ved kanten til gården, hvor gårdlauget har ansvaret.

Egne borde, ”terrasser” og lignende

Ønsker man at opsætte egne borde og stole, må man tillade andre at bruge dem. Alt i gården med undtagelse af cykler og barnevogne er til fælles brug. Egne borde og stole er tilladte, men det må ikke få karakter af at afspærre og privatisere dele af gården.

Begrebet "private terrasser" eksisterer ikke. Alle dele af gården er til fælles brug.

 

Byggeprojekter / motorcykler

Byggerier som griber ind i gårdens brug i kortere eller længere tid

Gårdlauget skal inddrages ved alle større byggerier som beslaglægger dele af gården i kortere eller længere tid, og/eller risikerer at ødelægge græs, fliser mm. Det er bygherrens pligt, at gården ikke lider skade under byggeriet og at evt. skade udbedres.

Parkering af motorcykler og knallerter

Det er ikke tilladt at parkere motorcykler eller knallerter i gården. Gårdens ordensregler siger i punkt 5 at Parkering af køretøjer, der kan bære nummerplade, er ikke tilladt.

top