Velkommen

til 3. Karrés Gårdlaug. Gårdlauget er hjemmehørende i Udenbys Vester kvarter på Vesterbro i København, og er en forening af ejerne af de 15 ejendomme, der omkranser det fælles gårdanlæg.

Gårdlauget er ikke en beboerforening, men har som nævnt ovenfor præcist 15 medlemmer. For udlejningsejendomme er det ejeren, der er medlem, mens det for andelsboligforeninger og ejerforeninger er disse, der er medlem af gårdlauget.

Gårdlauget blev dannet i 1990 i forbindelse med etablering af et fælles gårdanlæg med Københavns Kommune som initiativtager.

Gårdlaugets formål er at administrere og drive det fælles gårdanlæg.

Oplysningerne her er opdelt i nogle, der retter sig mod de 15 medlemmer - primært referater, regnskaber og budgetter, samt information til beboerne i de 15 ejendomme, der omkranser gården.